Regnvejrsfilm!

Hej søde læser!

Først vil jeg lige sige at jeg ELSKER regnvejr, specielt hvis det samtidig tordner og lyner. Der kommer en helt bestemt stemning, og lugt (Petrichor, som nok er min yndlings lugt, eller duft), som skaber mere hygge. Selvfølgelig er det lidt trist at det er dårligt vejr når man har ferie, og gerne ville slappe af ved stranden og få en nice tan. Men, man kan vende det til noget positivt og få en ordnet en masse ting indenfor som man ellers ville udskyde, eller slet ikke få ordnet. Måske åbne vinduet og lytte til regnen der står ned. Eller bare se en masse film og serier, og hygge indenfor.

Først, min yndlings film af alle! 
The Devil Wears Prada
Thedevilwearsprada
Da jeg så den første gang, forstod jeg ikke alt i filmen, da jeg ikke var så gammel men den var fantastisk, og jeg er vild den makeover/udvikling hun går igennem i filmen.
Efterfølgende har jeg set den mange gange, og den bliver bedre og bedre for hver gang.  Derudover ELSKER jeg Anne Hathaway og Meryl Streep.

Pitch Perfect

PitchperfectPitchPerfect2

Hvis du ikke har set Pitch perfect, så kan den virkelig anbefales, det er en god blanding af komedie, og “musical”. Man får et godt grin og måske kan man synge med på nogle af sangene. Det er også pigegruppe som er meget forskellig, og Rebel Wilson (Fat Amy) er sjov. Og selvfølgelig også lige 2’eren!

Bridesmaids

Bridesmades

Igen en rigtig sjov film, som helt sikkert får dig til at trække på smilebåndet. Filmen handler om at første brudepigen (Maid og honor, ja det lyder dumt på dansk), og en anden brudepige konkurrere om at være brudens bedste ven. Som resultere i nogle ret sjove, pinlige og tå-krummende situationer i tiden op til brylluppet.

Sisterhood of the traveling pants (Fire veninder, et par jeans)
SisterhoodSisterhood2

Ja filmen er fra 2005, men den er stadig utrolig god, og får én til at tænke lidt over hvor heldig man er at have sine veninder i sit liv. Og så er filmen også romantisk og sjov. Bonusinfo, Blake Lively og America Ferrera(Ugly Betty) er med. To’eren er mindst ligeså god, så hvis du har filmene, eller kan finde dem et sted, så grib muligheden og se dem. Måske har din veninde dem derhjemme?

In Time

Intime

En spændende og også sørgelig film, hvor tid er penge og magt. En film i fremtiden hvor man bliver født med x tid, som starter når man er 25, derefter har man et år at leve i, jo mere tid man har jo rigere er man, og i et bedre område bor man. Den er fyldt med spænding når Will Salas(Justin), fra det dårligste kvarter bliver anklaget for mord, og gør oprør mod systemet.

Rigtig god sommer!

// Michelle Marie //

Påskeferie vs Læseferie?

Hej søde læser!

Jeg håber at du har haft en fantastisk god påske. Måske har du tilbragt tid med din familie, været til påskefrokost og fået god mad, brugt tid på dine veninder, eller bare slappet af og nydt din ferie.

Normalt har jeg ikke fri i påsken, da der også er mennesker som har brug for en hånd til at klare hverdagen på helligdage. Eller rettere 365,24 dage om året, hvilket vil sige, at bare fordi det er en helligdag, betyder det ikke at man kan holde fri. Det gør mig sådan set ikke noget at arbejde, når andre holder fri, tværtimod, så finder jeg det faktisk meget hyggeligt. Der er en speciel ro over det, når man står op og de fleste sover. Det føles lidt som om at verden er “gået i stå”, og derfor også som om at tiden er ikke eksisterende. Hvilket er mindre stressende og giver mere ro. Desuden så har jeg fri en anden dag, hvor andre arbejder.

Billedet er fra vores tur i sommerhus. Frida nyder sin frihed i den store have.

Billedet er fra vores tur i sommerhus. Vores hvalp Frida nyder sin frihed i den store have.

Men nu har jeg kunne nyde ferien, tage i sommerhus med min kæreste og vores hund. Hvor min mormor, mine forældre og brødre også var. Desuden så bor min mormors søster og hendes mand, permanent i “sommerhuset” ved i siden af. Vores grunde er slået sammen til en stor. Da deres hus er større, er der plads til flere og vi holder derfor hver år påskefrokost hos dem. Der er mine grankusiner- og fætre også med, samt deres forældre. Vi får en helt masse god mad, det er så hyggeligt. Min farmor og farfar afholder også påskefrokost, der starter vi med en gåtur i skoven, efterfulgt af en påskeægsjagt og til slut ægge kast, hvor jeg fik en meget flot anden plads! Så tager vi hjem til dem og spiser lækker mad, denne gang stod den på vildsvin. Det smagte så godt, dem af jer som har smagt vildsvin, ved hvad jeg taler om. Min kusine og fætre besluttede at afslutte dagen med et brætspil, hvor jeg næsten vandt….

Om aftenen ringer min kærestes morfar og spørger om vi ikke vil til påskefrokost hos dem dagen efter, hvilket vi selvfølgelig takker ja til. Så der tilbragte vi mandagen. Også der gik vi en god tur, og spillede brætspil, hvor jeg vandt! Meget vigtig detalje.

Derfor brugte jeg ikke så meget tid på at læse, men meget tid på min familie, som er kommet i 2. række under den sidste del af min uddannelse.
Men nu venter der snart intens eksamens læsning. Jeg skal op i Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi. Det er et emne som jeg ikke er så bekymret for, og det skal nok gå. Desuden har jeg en fantastisk læsemakker, så det skal nok gå. Jeg plejer ikke at være nervøs for eksamener, eller kun en lille smule, det er nok mere præsentations angst.

 

//Michelle Marie//

 

Make-Up Bags!

Hej søde læser!

Jeg har fundet nogle fantastiske make-up bags. Nogle med glitter, klassiske og stilede
og lidt rå effekter. Det kan måske sætte lidt kulør på vores lidt kedelige vejr.

Make-Up-Bags.Tekst

Nr. 1 ASOS Collection Metallic
Jeg ELSKER det spil der er med farverne, som alt afhængig af lyset, ændre farve.
En stor(OVERSIZED) Make-up taske. Pris: 160 kr.

Nr. 2 Nordstrom (steph&co) Blue Python
Den blå farve er utrolig rå sammen med printet.
En lille/mellem make-up taske. Pris: 142 kr.

Nr. 3 Skinnydip Black Glitter
En lækker make-up taske med glitter.
Lille/Mellem taske. Pris: 128 kr.

Nr. 4 Day Birger Et Mikkelsen SNAKE
En mere rå, men stadig utrolig feminin make-up taske.
Samtidig er den så stilet i sit print, og jeg elsker kvasten på lynlåsen.
Jeg vil tro at det er en mellem størrelse. TILBUD Pris: 209 kr.

Nr. 5 Mi Pac Blush
Jeg syntes at den er så fin, enkel og feminin.
Jeg elsker den rene farve, og detaljerne i siden.
Der står intet om størrelse på siden, men jeg tror at det er en
mellem størrelse. Pris: 191 kr.

Nr. 6 Tiger Of Sweden Frigera

Den er så rå, men samtid så stilren og klassisk.
Jeg elsker at den er så enkel og basic.
Det er en stor taske. Pris: 1000 kr.

// Michelle Marie //

Weekend, arbejde & Super Bowl!

Hej søde læser!

Så blev det endelig weekend, og det betyder for det fleste afslapning, tid til familien og de ting som man ikke kan nå i hverdagen. For mig betyder det i denne weekend, min første weekendvagt i mit sidste praktikforløb. Dagen var meget stille og rolig, og det føles faktisk ikke om at man har været på arbejde, men bare at man har sovet meget længe (Hvilket jeg er rigtig dårlig til).

Super Bowl
Jeg kan så nyde at jeg havde fri i fredags og har fri på mandag, hvilket er så godt planlagt da der i morgen nat sendes Super Bowl. Super Bowl er finalen i NFL ((National Football League, amerikansk fodbold), i år Denver Broncos(AFC) og Carolina Panthers(NFC). Selv er jeg Panthers fan, og håber inderligt at de vinder. De har været i Super Bowl en gang før, men tabte til New England Patriots. Vi skal “fejre” Super Bowl hos mine svigerforældre, hvor min kærestes søstre også deltager. Jeg elsker denne aften, stemningen, både i stuen, herhjemme, i USA men også på det stadion hvor det afholdes, er utrolig. Det er så stor en begivenhed, og roligt, slet ikke som fodbold er i Danmark. Jeg drømmer om at tage til USA og se en Panthers kamp, men der skal lige være tid i uddannelse og job til det, for at deltage i så stor en begivenhed, og ikke mindst stemningen inden kampen, hvor fansene fra begge hold mødes og fx griller, eller bare hygger sig inden kampen.

Ud over at det i sig selv er en kæmpe begivenhed, så er det tilmed Super Bowl nr. 50.
Lady GaGa skal synge National Anthem. Når vi når til halftimeshowet, skal både Beyonce, Bruno Mars og Coldplay optræde, og jeg tror at det bliver vildt. Desuden koster en 30 sekunders reklame i halftime i omegnen af 5 millioner dollars.
Derudover kommer der som regel nogle overraskelser i løbet af showet. Det kan ses på TV3+ fra kl 22, hvor kampen starter 00:30(mandag).

God Weekend

//Michelle Marie//

Første indlæg i 2016!


Hej søde læser!

Jeg må ærligt indrømme at min blog ikke startede som forventet, og det er jeg ked af.
Men jeg håber at I vil følge med fremover!

Men lidt om mig:
Jeg hedder Michelle Marie, jeg er 20 år og er igang med at uddanne mig til Social -og Sundhedsassistent, hvor jeg er færdig til april.

Efterfølgende vil jeg søge ind på Pharmakonom skolen, da jeg gerne vil uddanne mig til Farmakonom, og have en masse med medicin, mennesker og sundhed at gøre.
Jeg bor sammen med min kæreste igennem 4 år,
og vores Old English Bulldog hvalp Frida, som er 6,5 mdr.

Jeg elsker mad og min yndlings spise, må være en god omgang boller i karry, eller noget sammenkogt med enten ris, nudler eller kartoffelmos. Ja, eller andet med kartofler, og kød.
Man kan aldrig få nok af kartofler, eller suppe!

Jeg har ben i næsen og er stædig som et æsel, så hvis jeg først har sat næsen op efter noget,
så bliver det med stor sandsynlighed gennemført, næsten da.

Når jeg ikke arbejder, studerer, eller laver andet husligt, så kan jeg godt lide at bruge min tid på min familie, kæreste og vores hund, desuden løber jeg også en gang i mellem.
Jeg kan også bruge flere timer på fx. makeup eller andet beauty relateret, og finder inspiration hos Youtubere og bloggere, fra både ind og udland.

 //Michelle Marie//

MichelleMarie

Velkommen til min blog!

Hej søde læser!

Først

Tak fordi du vælger at læse min blog. Jeg håber at du vil følge med fremadrettet. Jeg vil skrive omkring mit liv, mine oplevelser, min uddannelse, dilemmaer og min dagligdag som kvinde i et kvindeerhverv. (Det lyder så fint at omtale mig selv som kvinde).    Men jeg skal nok komme mere ind på mig og mit liv.

Jeg har glædet mig til at komme igang, og give jer et indblik i mit liv.

Her kommer den klassiske:

Jeg skal lige finde ud af alt det her omkring at blogge. Men jeg lærer hurtigt, så jeg krydser fingre for at jeg får klaret de fleste ting, og får styr på genveje og opsætning hurtigst muligt.

Der vil komme et indlæg omkring mit liv, hvem er jer, hvad jeg laver til dagligt og sådan. Så jeg håber at du vil følge med!

//Michelle Marie//