Mit navn er Michelle Marie

Jeg er 19 år, og nyder de sidste par måneder som teenager.

Jeg bor i en lille Nordsjællands by tæt på Frederikssund, og er flyttet i lejlighed med min kæreste for ca. 1 år siden.

Jeg læser til SoSu-assistent, og når jeg er færdig skal jeg læse til farmakonom. Jeg er meget nysgerrig og vil gerne forstå hvordan medicin påvirker os, hvordan det virker, rent kemisk, og elskere farmakologi. Lidt nørdet, men generelt finder jeg anatomi og mennesket meget interessant.

Jeg er i øjeblikket i min 2. Praktik, psykiatrien. Jeg er på et dagstilbud for udviklingshæmmede, mange med en psykiskdiagnose, som angst, autisme, tourette og OCD. Det er utrolig spændende og lærerigt.

Det er en til tider kaotisk hverdag, når der fx står en mand med tourette, har tics og lige skal lugte til dig, imens en anden skal vise dig hvilken Disneybamse hun har med, en tredje spørger om du så hende cykle imorges, en fjerde kommer grædende ind, fordi hun kom i tanke om noget der engang gjorde hende ked af det. Samtidig med at du skal koncentrere dig om hvad en femte fortæller dig, hvad de har lavet i weekenden, og at den største problematik har været at hun har fået laks, som hun ikke kunne tåle. Det er skide hårdt og belastende, men jeg elsker det. Der er ikke en dag der er ens og det er udfordrende, og man kan ikke andet en at blive i godt humør.

Når jeg har fri bruger jeg oftest min tid på at se en masse serier, løbe, træne, tid sammen med min kæreste eller familie. For jeg er et kæmpe familiemenneske, og derfor er det nok ikke så mærkeligt at jeg oftest bruger både lørdag og søndag på dem.

Det var lidt om mig//